Når det gælder erstatning bliver der i dag gjort alt for lidt for at hjælpe mennesker, der har været impliceret i en trafikulykke. De tilskadekommende kender slet ikke deres rettigheder, ligesom de skadelidte på grund af tilskadekomsten heller ikke har det fornødne psykiske overskud til at køre en som ofte langvarig erstatningssag.
MegaSikring tager sig udelukkende af erstatningsspørgsmål ved trafikulykker, herunder også arbejdsskader. Det drejer sig om bl.a. bilister, cyklister, bus og togpassagerer, fodgængere mv.
MegaSikrings mål er at yde en hurtig og professionel sagsbehandling, hvor der tages udgangspunkt i den skadelidtes aktuelle livssituation og behov, og hvor der lægges vægt på en personlig betjening. Under hele sagsforløbet bliver klienten holdt løbende orienteret om sagens udvikling, hvilket er vigtigt i den belastende livssituation.
Rådgivning. MegaSikring yder rådgivning i både erstatningsspørgsmål og støtter den skadelidte under hele forløbet, bl.a. i forbindelse med speciallægeundersøgelser, da det her gælder om at træffe sine foranstaltninger for at sikre, at erklæringen bliver så korrekt som muligt. Endvidere formidler MegaSikring kontakter til psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer m.fl., idet vi tværfagligt har et effektivt samarbejde med flere indenfor de respektive områder.
Udover at rådgive trafikofre, foreninger m.fl. yder MegaSikring også assistance til advokater i erstatningsspørgsmål, ligesom der til MegaSikring er tilknyttet en landsdækkende advokatgruppe, således at evt. tvister mv. med selskaberne juridisk kan vurderes inden en evt. sags indbringelse for retten. Endvidere har MegaSikring etableret advokatsamarbejde i Sverige, Norge og Tyskland i forbindelse med erstatningssager i de respektive lande.
I de forløbne år har MegaSikring været med til at påvise flere mangler i Arbejdsskadestyrelsens afgørelser og dermed været med til at ændre adskillige afgørelser om mén og erhvervsevnetabserstatninger...Læs mere her !
For at vurdere og underbygge den enkeltes skadekomst og evt. erstatningskrav udarbejder MegaSikring en samlet rapport til brug for overfor forsikringsselskaberne, Arbejdsskadestyrelsen m.fl.
MegaSikrings honorarsystem er opbygget på den måde, at der normalt kun skal betales et honorar, hvis vor medvirken efter overtagelsen af en erstatningssag herunder en afsluttet sag medfører en yderligere erstatning. Der betales dog et mindere fast etableringsgebyr ved sagens oprettelse og til de alm. driftsudgifter (kopier, tlf. porto mv.)
MegaSikring går både ind i verserende sager samt dem der er sket indenfor de sidste 5 år. MegaSikring tilbyder gratis at vurdere sagens muligheder, inden en evt. sag påtages.
MegaSikrings historie. MegaSikring, som er landets første og eneste rådgivningscenter med speciale i hjælp til trafikofre, har nu været i gang i mere end 8 år. MegaSikring har i den forløbne periode gennemgået en rivende udvikling, hvor centeret bl.a. har været med til at sætte offentlig fokus på piskesmældsskaderne gennem flere artikler...Læs mere her !
Bag MegaSikring er direktør og ophavsmand Lars Wilfert. Han har gennem mere end 20 år i forsikringsbranchen beskæftiget sig udelukkende med erstatningssager ved trafikulykker. Som led i sin ansættelse har Lars Wilfert haft bemyndigelse til at give møde for forsikringsselskabet i byretterne på hele Sjælland.
Allerede fra starten har Lars Wilfert haft interesse indenfor det erstatningspligtige område. Afgangseksamenen fra Forsikringshøjskolen blev således afsluttet med speciale i erstatningsrettens regler og senere udvidet ved et stipendieophold i Norge.
Herudover har Lars Wilfert flere tillidshverv bl.a. som medlem af retsudvalget under Dansk Cyklist Forbund hvor Lars Wilfert ligeledes rådgiver medlemmerne i forsikrings - og erstatningsspørgsmål ved trafikulykker.