Fem år i smertehelvedet

John Rasmussen har i fem år måtte leve med de alvorlige følger af en faldulykke på arbejdet. Samtidig har han måtte kæmpe for at få rettet de fejl som Arbejdsskadestyrelsen havde begået

På en septemberdag i 1993 faldt John Rasmussen ned af en cementtrappe.

Det blev indledningen til en langvarig kamp med Arbejdsskadestyrelsen, som har budt på et par småsejre, men endnu mangler det helt store gennembrud.

Konflikten er klassisk. John Rasmussen mener, at hans arbejdsulykke er alvorligere, end Arbejdsskadestyrelsen gør. Det har han to lægers udsagn for, men styrelsen vil ikke ændre på sin første vurdering.

Arbejdsulykken skete i Lejerbos bebyggelse i det nordlige Kolding, hvor John Rasmussen havde arbejde i 1993 som vicevært. Jobbet havde han haft nogle få måneder, men John Rasmussen havde været ude på arbejdsmarkedet fra en ung alder - ofte med hårdt fysisk arbejde.

Arbejdsskadestyrelsen henviste dengang i 1993 John Rasmussen til en lægeundersøgelse hos en reservelæge fra Odense. På baggrund af hans lægeerklæring blev méngraden fastsat til 10 procent og erhvervsevnetabet til 25 procent.

John Rasmussen følte sig imidlertid aldrig tryg ved Odenselægens vurdering af hans rygulykke. "Han gik mere op i min gældssanering end min ryg" fortæller John Rasmussen, der siden har kæmpet for at få ændret lægens vurdering af den fem år gamle arbejdsskade.

"Jeg prøvede at genoptage mit arbejde, men var ude af stand til det. Jeg mente lige fra begyndelsen at lægeerklæringen fra lægen i Odense var forkert," siger John Rasmussen.

Nye erklæringer

Faldet var den første alvorlige ulykke, John Rasmussen havde været ude for. Han var væk et kort øjeblik, mens han lå i kælderhalsen. Den dengang 43-årige vicevært vågnede op med stærke smerter i lænden. Smerter der ikke ville gå væk.

Smerterne i ryggen har som sagt gjort John Rasmussen ude i stand til genoptage sit arbejde som vicevært. Og Arbejdsskadestyrelsen har da også anerkendt ulykken som en arbejdsulykke og fastsat en méngrad på 10 procent og erhvervsevnetabet til 25 procent og givet en samlet erstatning på 460.000 kroner for varigt mén samt for de år, han ikke kan arbejde på fuld styrke fremover.

I dag har John Rasmussen nogle få timers arbejde i et containerfirma hvor han beskæftiger sig med salg og administration. Arbejdet er helt uden belastning for ryggen fordi han ikke længere tåler fysisk arbejde eller at sidde for længe af gangen. John Rasmussen har også måtte opgive at gå på jagt i fritiden.

Den 48-årige koldingenser gik i de første par år efter faldulykken til behandling på smerteklinikken i Vejle amt, men uden resultat. Behandlinger hos fysioterapeuter og kiropraktikere har også været forgæves. John Rasmussen er henvist til resten af livet at bruge stærk smertestillende medicin - ketogan og panodil - hvilket heller ikke har gjort kampen mod myndighederne lettere.

"Jeg har været ved at give op flere gange. Tingene er komplicerede og foregår i et sprog, som jeg har vanskeligt ved at forstå, men jeg har hele tiden følt mig uretfærdigt behandlet," siger John Rasmussen, som sidder i et beskedent hus ved Lillebælt. Haven må han have passet af en havemand.

John Rasmussen har af egen lomme betalt flere nye speciallægeerkæringer for at få omstødt den første dom fra Odenselægen, men endnu er det ikke lykkedes. En speciallægeerkæring fra dr. med. Finn Jensen i Skørping konkluderer, at det tidligere mén og erhversevneforringelse i dag er for lavt.

Finn Jensen konkluderer altså i februar 1998 - fem år efter ulykken - méngrad og erhversevnetab er større end det blev fastsat til.

Styrelse holder fast

De nye speciallægeerklæringer har dog ikke gjort indtryk i Arbejdsskadestyrelsen, der senest den 11 marts har nægtet at genoptage sagen.

"Vi mener ikke, at der er truffet en forkert beslutning om mén og erhvervsevnetab. Der skal være sket en vis forværing af situationen, hvis vi skal genoptage sagen. Og det mener vi ikke er tilfældet," siger direktør Finn Svarrer fra Arbejdsskadestyrelsen.

Han fortæller, at det ikke er usædvanligt, at skadelidte indhenter nye erklæringer. "Men det er ikke sådan, at de nye lægeerklæringer overruler de gamle. De indgår alle sammen i vurderingen. Jeg kan godt forstå, at skadelidte kæmper deres sag, men vi er nødt til at ligge en linie i forhold til andre lignende sager," siger Finn Svarrer.

Speciallæge Finn Jensen kan ikke kommentere tilfældet John Rasmussen på grund af sin lægelige tavshedspligt, men siger generelt: "Jeg gennemgår jævnligt sager for folk der har været udsat for arbejdsulykker. Jeg kigger på sagens akter, og hvis jeg vurderer, at det kan betale sig for dem går jeg ind i sagen. Det koster jo penge for dem at få en speciallægeerklæring," siger Finn Jensen.

John Rasmussen gik på et tidspunkt til rådgivningsfirmaet MegaSikring for at få hjælp til at køre sin sag. Det har forløbig givet ham godt 60.000 kroner ekstra i erstatning.

Arbejdsskadestyrelsen har indvilget i at betale 4000 kroner for udgifter til helbredelse og behandling, som styrelsen i første omgang ikke havde betalt.

Et par små sejre

Årslønnen, der er afgørende for erstatningens størrelse, var sat for lavt, fordi der ikke er taget hensyn til John Rasmussens selvstændige forretning, som han drev ved siden af. Det har givet godt 56.000 kroner ekstra i erstatning, fordi årslønnen i to omgange blev forhøjet.

"Der er sket grove fejl i denne sag. Arbejdsskadestyrrelsen nægter forsat at betale renter af det beløb, som John Rasmussen har fået efterudbetalt. Og som han i realiteten var berettiget til fra 1993," siger direktør Lars Wilfert fra MegaSikring, som hurtigt påpeger at den alvorligste fejl efter hans opfattelse ikke er rettet.

"Méngraden og erhversevnetabet bør sættes op. Den sidste lægeerklæring ligger op til et erhvervsevnetab på omkring 50 procent - altså en fordobling," siger Lars Wilfert.

Sagen ligger nu hos den Sociale Ankestyrelse. John Rasmussen lever i dag af den mellemste førtidspension, fordi han et år efter faldulykken fik alvorlige hjerteproblemer, men det har ikke noget med rygproblemerne at gøre.

Første lægeerklæring er vigtig

Det er meget afgørende for folk der har været udsat for en arbejdsulykke, at de får deres sag ordenligt på plads fra starten. Det kan være uhyre vanskeligt og tidskrævende at få ændret en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen.

"De skadelidte skal være opmærksomme på begrundelsen for vurderingen af deres méngrad og erhvervsevnetab, når de modtager afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen.

Er alle gener fra arbejdsulykken for eksempel taget med i begrundelsen ? Er årslønnen korrekt fastsat," spørger direktør Lars Wilfert fra rådgivningsfirmaet MegaSikring, der har specialiseret sig i at hjælpe folk, som er kommet i klemme i forsikringssager.

Lars Wilfert har selv startet MegaSikring. Han har arbejdet 25 år i forsikringsbranchen hos Lærerstandens Brandforsikring, Codan og Alm. Brand. Og altså de seneste to år i eget rådgivningsfirma.

MegaSikring får provision, hvis de skaffer en ekstra erstatning til en kunde. Dr. med Finn Jensen der er speciallæge i neurokirugi, der har mange patienter, som har været udsat for arbejdsulykker, er enig i at det gælder, at komme godt fra start, hvis man har været udsat for en arbejdsulykke.

Vigtige argumenter

"Det kan være vanskeligt at få ændret en méngrad og et erhvervsevnetab, men er argumentationen i orden, kan det lade sig gøre," siger Finn Jensen og fortsætter: Kommer symptonerne først et par år efter arbejdsulykken, kan det være svært at få bevist, hvad årsagen til lidelsen er. Det kan være almindeligt slid for eksempel."

I Arbejdsskadestyrelsen mener direktør Finn Svarrer ikke, at det er så vanskeligt at få genoptaget en sag. "Det sker jævnligt, at vi ændrer en afgørelse. Og endelig kan afgørelsen jo ankes til den Sociale Ankestyrelse, som også ændrer vores afgørelser ind i mellen. Det er jo hele meningen med systemet," siger Finn Svarrer.

En vurdering fra Arbejdsskadestyrelsen kan genoptages inden for fem år efter første afgørelse.

Aktuelt 18/05-1998